Conn Iggulden

Conn Iggulden er født i 1971 og er halvt Engelsk og halvt Irsk. Han studerede engelsk ved University of London og underviste efter sin afsluttende eksamen i faget i syv år. Conn Iggulden skriver for det meste historisk fiktion

I 2003 udkom det første af fire bind i hans store Cæsar-serien, og i 2007 udkom så det første ud af fem bind, om en anden af verdenshistoriens store erobrere, den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. (Foreløbigt er fire bøger udkommet i denne serie, og den sidste skulle gerne komme her sidst på året 2011).

Cæsar-serien har jeg ikke læst, og har heller ikke planer om at tilegne mig den (kan være jeg en dag låner den på biblioteket), da jeg ikke er den store fan af romer tiden. Så det er ikke disse bøger som jeg her vil præsentere, men istedet vil jeg herunder skrive lidt omkring hans store Djengis Khan bogserie :D
Conn Iggulden


Ulven fra stepperne er første bind i Djengis Khan bogserien. Og den omhandler de første 18-20 år af Temüdjin`s liv...indtil han tager sig navnet Djengis Khan.

Yesugei var Khan af Mongol folket/klanen De Blå Ulve, som omkring 1200-tallet levede deres hårde liv på de vidtstrakte stepper i det nuværende Mongoliet. En dag hvor Yesugei rider alene ude på stepperne, bliver han angrebet af en flok krigere fra Tatar folket. Det lykkedes ham dog at vinde denne kamp og han vender derefter såret hjem til sit folk, hvor det ret hurtigt viser sig at såret er mere alvorligt end som så, og efter kort tids sengeleje dør han.



Krigeren Eeluk som i sin tid svor Yesugei evig troskab og dermed blev hans livegne/første-kriger, mener nu at hans løfte til ham og hans familie er ophævet og han tilraner sig straks magten i folket, og efter at han har konsolideret sin position hos De Blå Ulve, beordre han at lejren skal opbrydes og at den gamle khan`s familie (som består af hans hustru, fem unge sønner og en datter) skal efterlades alene på stepperne, uden telt og uden våben, hvilket normalt burde være den visse død....Det går dog ikke helt som planlagt.

I bogen følger man nu den unge Temüdjin, som er Yesugei`s næst-ælste søn, og det viser sig hurtigt at han er den fødte leder. Med stor dygtighed og klogskab bringer han sin familie sikkert gennem denne første hårde tid på stepperne, hvor de er tvunget til at leve alene og det lykkedes ham enda at finde andre udstødt familier derude på stepperne, som han derpå tager under sine vinger (Derved får han samlet sig en lille gruppe af hårde krigere og kvinder, som alle ser ham som deres leder/khan).



Conn Iggulden`s Fjendeland, er andet bind i sagaen omkring Djengis Khan`s opvækst og liv.

Kejserriget Xi Xia har nu i lang tid spillet de forskellige Mongolske klaner ud imod hinanden, og har også med stor dygtighed skabt ufred imellem Mongolerne og Tartarerne, og derved har de forhindret disse folk i at angribe selve kejserriget.

I Fjendeland følger man Djengis Khan som nu endelig har fået samlet alle de Mongolske klaner til en stor nation, samt knust Tartarerne, og han begynder nu på første skridt i hans plan om at gøre Mongolerne til en stor nation.


Og første skridt på vejen en invasion af kejserriget Xi Xia ( Mongolernes arvefjende i over 1000 år ), og her håber Kejseren af Xi Xia at få hjælp fra deres allierede Kina, men dette håb viser sig dog at være forgæves, da Kina nægter at hjælpe og vender sig fra Xi Xia.



Med bogen Knogler i sandet (Udkom i 2009), er vi nu kommet til det tredje bind i sagaen omkring Djengis Khan`s opvækst og liv.

I Knogler i sandet har Djengis Khan sejret i den lange krig mod kineserne (som var stammefolkenes arvefjende gennem mere end tusind år), og han sender nu udsendinge ud i alle verdens hjørner for at skabe kontakter og for at udforske verden.

Nogle af disse udsendinge bliver i Centralasien slagtet af styrker som er underlagt Shah Mohammed, og Djengis Khan må nu (for ikke at tabe ansigt) føre den Mongolske nation ud i endnu en invasion.


Djengis Khan og hans styrker kommer her i Centralasien til at stå overfor en fjende der er langt mere magtfuld end nogen de har mødt hidtil, og samtidig må han kæmpe på de indre linjer, da hans sønner er splittede af indbyrdes magtkampe om at vinde hans gunst og dermed om kampen for at blive udnævnt til hans arvetager.



Med bogen Sølvets rige (Udkom i 2010), er vi nu kommet til bind 4. i sagaen omkring Djengis Khan`s opvækst og liv.

Djengis Khan er nu død, og derfor går magtkampen i riget igang hvilket ikke kommer til at gå stille af sig, og nu truer en borgerkrig med at bryde ud.....
Dette er dog ikke det eneste som denne fjerde bog i Conn Igguldens store saga handler om, da vi her også følger Mongolernes første forsøg om at skabe et rige, som skal gå fra kysten i øst til kysten i vest.

Dette betyder så også at landene i Europa nu skal indtages, og vi følger hvorledes felttoget skrider frem.....helt frem til Budapest`s porte.

Sølvets rige er som skrevet det fjerde bind i Conn Iggulden`s store Sage om Mongolernes rige i middelalderen, og er en fantastisk spændende bog hvis man er historisk interresseret. Og jeg kan ihvertfald næsten ikke vente på, at den sidste bog udkommer her sidst på året :D



Citat:
"Lykke er at undertvinge oprørere og besejre og udslette sine fjender, tage al deres ejendom, få deres undergivne til at jamre, få tårerne til at løbe ned ad deres ansigt, at ride deres bedste vallakker, at bruge deres kvinders liv og navle som seng, at nyde deres rødmende kinder, at kysse dem og suge sødmen af deres røde læber"
-Dette var Djengis Khan`s enkel livsholdning, som han også agerede ud fra gennem hele sit liv.


Dette er hvad anmelderne skrev om bogen/bøgerne.

*****
Conn Iggulden er blændende til historisk fiktion ... De bøger slipper man ikke, før solen er gået ned over Djengis og hans stepperyttere.
- Hans Engell, Ekstra Bladet

Læs den før Hollywood tager over.
- Daily Express

Imponerende. Ord som "genial" og "fortryllende" kæmper om pladsen, men er nærmest for små til at udtrykke den måde, Iggulden puster liv i fortællingen.
- Los Angeles Times

Når det kommer til episk, historisk fiktion, er Iggulden helt i sin egen liga.
- Daliy Mirror

Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.