Oct 15 2011
Claude Auclair: Simon – Slaverne
Tegneserien Simon er skabt af franskmanden Claude Auclair (1. maj 1943). Hans karriere så lovende ud, men efter alvorlig syngdom døde han allerede som 47 årige den 20. januar 1990. Jeg har netop genlæst hele serien og vil her fortælle lidt om den :) Lidt om handlingen i første bind som hedder Slaverne. Simon er en postapokalyptisk science fiction serie som beskriver et samfund der er bukket under for teknologien, oprør og krig, og verden er nu opdelt i 2. dele. Der er for det første dem som har vendt teknologien ryggen og er gået tilbage til jæger og samler samfundet, hvor de lever af det som naturen kan give dem, og så er der Byherrene som lever i resterne af de gamle storbyer, hvor de med alt magt prøver at holde fast i den gamle levevis. | ![]() |
Vi følger Simon som er en ung mand, der rejser gennem Europa for at komme frem til By nr. 3, hvor han skal ødelægge en laser pistol som hans far udviklede dengang verden så anderledes ud.
Han møder en dag Kentaurnes Klan, som er en stamme af jægere der har slået sig ned i bjergene. Han bliver efterhånden optaget i deres stamme og møder her videnskabsmanden Charles og hans datter Estelle, der bor sammen med dem. Der opstår dog problemer med Igaal, som er lederen af stammen, da han er voldsomt jaloux på Simons forhold til Estelle, og efter en duel bliver en såret Simon sendt i eksil.
Senere i tegneserien angriber By Nummer Tre, Kentaurnes Klan, for at få slaver til deres miner og stålvalseværker, og Simon og en lille gruppe af undslupne jægere bliver derefter nødt til at organisere slaverne og starte en opstand mod Byherrerne.
Titlerne på Simon-serien er:
1. Slaverne
2. Maïlis
3. By nr. 3
4. Anstifteren
5. Ogams veje
6. Havari
Simon serien er bygget op af to trilogier. Den ene fra slutningen af 1970'erne med science fiction-elementer. Den anden som er fra slutningen af 1980'erne og er knap så pladder romantisk. Oprindelig er serien i frankrig på 9 album. Men på dansk er album nr. 1, 3 og 6 udgivet som dobbeltalbum.
Læser man de første 3. bind i serien ( Slaverne, Maïlis og By nr. 3 ), så kan man tydelig se at de er skrevet i 70erne hvor Claude Auclair var en ung mand, da disse 3. bind har en meget romantisk og samfunds-kritisk tilgang til historien, hvor at magthaverne altid er meget onde mennesker der udbytter og undertrykker resten af samfundet.
Dette viser sig også i billederne i serien hvor menneskerne i jæger og bonde samfundet alle har langt hår og skæg (Hippi-stile), og miltæret i bysamfundet tydelig vis har fået sin inspriation fra de amerikanske soldater i Vietnam krigen.
Trods dette så er historien meget underholdende og godt tegnet, og kan man få fat i tegneserien, så er klart noget der kan anbefales folk at læse.