Ken Follett

Ken Follett, (født i 1949) er britisk forfatter, som har en universitetsgrad i filosofi og videreuddannelse i journalistik. Siden gennembruddet med agenthistorien Storm-øen fra 1978 (filmatiseret 1981) har Ken Follet, der er erklæret og aktiv Labour-støtte, med sin store produktion af spændingsbøger konstant været at finde på alverdens bestsellerllister.

Ken Follett har skrevet dels regelrette politiske thrillere, dels historisk fiktion, og er pt. oppe på over 30 forskellige bøger.
Jeg har læst mange af hans bøger, men kan på stående fod ikke huske dem alle, men for ca. ½ års tid siden så jeg en mini serie på TV som hed Jordens søjler og som er lavet på baggrund af enaf hans romaner, og efter at havde set denne serie som simpelthen er fremragende, bestemte jeg mig til at den og dens fortsættelse skulle jeg ved lejlighed se at få mig anskaffet og læst.
Det er dog endnu ikke blevet til noget, men istedet har jeg købt Ken Follett`s nyeste bog Giganternes Fald, og det er den som jeg her vil skrive lidt om.
Ken Follett



GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20. århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.
I januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin side.

I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem familier ? to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk.
Vi følger dem fra Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene omkring 1. verdenskrig er i centrum, og Follett fortæller i første bind detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene, om kærlighed mellem høj og lav ? og om elskende, der skilles fra hinanden.

(Her under er en lille beskrivelse af hovedpersonerne i disse fem familier).

-Den første familie er den Engelske aristrokrat familie Fitzherbert, som her i begyndelsen af århundreret har utrolig stor indflydelse i den lokale samfund hvor de bor. For i og med at de ejer store landområder med betydelige kul-forekomster så har de også mange penge hvilket jo også giver stor politisk indflydelse.
Familien består af Jarl Fitzherbert (kaldet Fitz), som er en typisk aristrokrat fra begyndelsen af århundreret (stærkt konservativ), og han lever sit liv ud fra divisen at aristrokratiet er skabt til at lede og regere landet hvorimod folket er skabt til at lyde og arbejde.
Hans hustru Elizaveta (kaldet Bea) er ud af en Russisk fyrste familie, og hun er opvokset i det gamle Rusland hvor aristrokratiet på den tid, har absolut magt over liv og død over millioner af russere (som slet ingen rettigheder har), og dette har i høj grad preget hende`s meninger.
Maud er Fitz`s søster, og hun stikker så ud fra denne familie i det hun går meget op i kvinde bevægelsen suffragetterne, som i begyndelsen af århundreret kæmper for kvinders stemmeret, hvilket absolut ikke passer resten af denne stærkt konservative familie.

-Den anden familie er minearbejder familen Williams fra Wales.
Familen Williams`s overhoved er David Williams som er fagforeningsrepræsentat for det lokale minearbejderforbund, og dermed er han meget politisk aktiv på den politiske venstrefløj.
David har to børn hvor af den første er Ethel og den anden er Billy.
Ethel er en pige med ben i næsen og da hun er sin fars pige, så har hun lært at sige fra og ikke finde sig i hvad som helst. (Hun arbejder i huset hos familien Fitzherbert).
Billy træder i sin fars fodspor og får arbejde i den lokale kulmin (eget af familie Fitzherbert), men med 1. verdenskrigs udbrud så bliver han soldat og lærer dermed, at der også er en helt anden verden udenfor Wales.

-Den tredje familie er familien Pesjkov fra Rusland.
Familien Pesjkov består i starten af to brødre, som efter deres forældre`s død nu lever i Sankt Petersborg, hvor de begge arbejder på den lokale tog fabrik.
Den ælste af brødrene er den bundsolide Grigorij, og han har en stor drøm om en dag at kunne komme til Amerika, da han simpelthen er trat af hvordan hans liv er i Rusland (i den tids Rusland har arbejdere og bønder ingen rettigheder overhovedet, da alt magten ligger hos aristrokratiet og resten af befolkningen er praktisk taget livegnede).
Hans bror Lev er i modsætningen til hans bror lidt af en plattenslager, og da han under en af hans fiduser kommer til at slå en mand ihjel må han flygte fra Rusland. Han får af sin bror hjælp til at undslippe myndighederne og rejser derefter til Amerika, hvorimod Grigorij må blive tilbage.....

-Den fjerde familie er familien von Ulrich fra Tyskland og Østrig-Ungarn.
Otto von Ulrich er diplomat og er Tysk/Prøjsisk aristrokrat med hvad dertil hører.....
Hans søn Walter von Ulrich, arbejder som diplomat ved den tyske ambassade i London, hvor han fortvivlet prøver på at holde England ude af en evt. krig med Tyskland, da det begynder at trække op til krig efter at den Østrig-Ungarnske tronfølger er blevet myrdet i Sarajevo
Greve Robert von Ulrich er Walter`s halv fætter, og arbejder som militærattache ved den Østriske ambassade i London.

-Den femte familie er den Amerikanske familie Dewar.
Familiens overhovede er Cameron Dewar som er Senator.
Hans søn Gus Dewar arbejder som junior rådgiver for den Amerikanske præsident, og bliver i den forbindelse flere gange sendt til Europa for at prøve at skabe fred imellem landene. Da dette mislykkedes og da amerkanerne samtidig finder ud af at Tyskland prøver at lave en aftale med Mexico, om at de skal angribe USA`s sydgrænse, så trækkes USA ind i verdenskrigen hvilket får Gus til at melde sig frivilligt til hæren.



Giganternes Fald er en moppedreng på 934 sider og trods antallet af sider så er det en bog som man på ingen tid simpelthen bare skøjter igennem, og jeg må sige at jeg glæder mig helt vildt til andet bind udkommer her til Januar 2012 :D

Kommentarer

Der er ikke skrevet kommentarer.

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.